...Baggrund/udvliking...






Selv det varmeste og bedst beskyttet bardomsbillede kan ændre sig




Skåret ud i pap, men ik´ IMPONERENDE som PAPFAR

Jeg så et glimt af dets planer, da mentaliteten ville være
fysisk...?????..........eller så ned på den............??????

Stofferne rev væggene ned, som en konsekvens af, at jeg tog mine "venners" bedste side til mig,
da de igen signalerede at det hele trængte til en personlig
"berigelse" og intens "udvikling" i teenageatmosfæren.....

....uanset hvordan de pakker det ind eller hvor meget du selv bilder dig det ind,
så kan det aldrig bidrage med andet end at æde dine mentale og fysiske
godbidder langsomt op i alle dets former for noget for noget....

...de få ting der var tilbage som mine forældre og familie
havde bygget op som vægge omkring værdierne i mig og i min familie...
var ikke nok til at modstå alt det, det lort væltede......

det gjaldte mere eller mindre om at udstå det længst muligt blandt "venner",
i og med at jeg befandt mig i et påtaget helvede, i en pisseklog og sej tro,
men med en snotdum og uforberedt væremåde på alle følgerne, forsøgte
jeg at holde sammen på mig selv...imens jeg var ved at falde fra hinanden....

Jeg kunne mærke hvor det ville føre hen, fordi jeg ikke var gjort
følelsesløs eller var blevet tilfredstillet, nogen år senere fik jeg strømmen
på afstand af alle de gode ting det store billede viste sig at have....
.....Fordi det eneste man som oftest blot behøver at gøre er at træde et skridt til side.....!!!!

:Jeg holder stadig på at hvis der er en vej ind så er der også en vej ud:
Og jeg kan kun sige, at jeg synes du skal vende tilbage til hvor du slap....dine tanker men uden at fortsætte igen........
....SÅ ER DET SAGT OG ILLUSTRERET, og det er ikke for at lyde arrogant
men så I behøver ikke at skabe flere "warstories" fra vinkler I tror ikke allerede er vist og fortalt........

En særlig tak til:
Mig selv der tog det fra en der vidste mere end jeg, fordi jeg ikke var bange for det
og fordi han vidste at jeg kun gjorde det endnu værre for mig selv...
tilsidst ville jeg måske have været den eneste, der kunne finde interesse i mig selv....
Du ved det jo...
Du har hørt om Eminems eneste chance mange gange...
men når der ikke er flere tilbage...
hvordan kan du så vide dig sikker på, at der ikke er nogen der vil forpure din...?




Men efter en sådan periode i livet, kan enhver forvandle det tilbage igen,
med værktøjer så som selv-opmærksomhed, fornuft, tålmod og ikke mindst viljen





17# Give me sun, give me rain, and I´ll begin again
er desværre ikke hos os mere, da det offeret sig selv til fordel for DET er KUNST...
Og blev den 17/06-2008 smidt ud som forbrændingsegnet affald,
for at producere varme til århusianerne på en ny måde.





Mit navn er Claus Velling-Hansen,
jeg er født i 1981 i Århus og har boet her lige siden.
Første gang jeg rakte ud efter penslen,
lå den i et kommunalt tilbud i psykiatrien, og min hånd var meget tung.
Da penslen fik vist mig vej mod lærredet, var jeg først ligeså blank som det lærred jeg stod overfor,
men som jeg kom igang var det ligesom om, det der havde indfundet sig
i mig igennem nogen år, blev overmandet af mine ider og jaget ud.
Eftersom tiden gik godt, og det ene tørre og våde emne antændte det andet,
og jeg mærkede, at det ville fortsætte,
lokkede den gamle hverdag mig da væk fra kunsten.
Og den gamle hverdag måtte igen lave sine kunstner med mig, før jeg ca. tre år efter
vendte tilbage for at tage hævn. Men denne gang i et andet og nyt perspektiv, nemlig den
computergrafiske kunst. Nu samler jeg i modsætning til tidligere en mere aktuel inspiration fra ting,
som vi alle kender til i vores hverdag på den ene eller anden måde.
Disse ting kan udløse humor, rødme eller en vis seriøsitet, eller andre følelser, som beskueren selv kan tolke videre ud fra.

Siden den dag har jeg været meget glad for, at jeg tilmeldte mig det psykiatriske tilbud,
om at male med akrylfarve, fordi det fik mine øjne op for noget,
der ikke alene kan gavne mig selv på mange måder, men måske osse kan give folk noget godt med på deres vej
Jeg håber, du vil nyde, hvad du ser her på min hjemmeside og på mine udstillinger.

(-: Ingen har nogensinde mødt mig som papiret :-)